Sangskrivning

Sangskrivning er for mig en måde at udtrykke mig på. Jeg skriver sange, fordi jeg ikke kan lade være. Det lyder simpelt, og det er det egentlig også for mig. Indimellem begynder en melodi eller tekst at spire i mig, og jeg sætter mig ved klaveret eller med guitaren og begynder at komponere. Nogle gange går det meget stærkt, og jeg har en sang i løbet af ganske kort tid, andre gang kan der gå mange måneder mellem, jeg skriver ganske lidt nyt på en gammel sang.

Jeg skriver stort set altid om mine egne følelser, tanker og erfaringer og har sjældent en agenda med mine sange. De er et redskab, som jeg bruger til at udtrykke mig selv, og jeg håber, at andre også kan få noget ud af at høre dem. Jeg har skrevet over 100 sange i løbet af de sidste 10 år, og de fortæller alle noget om mig. Du kan se flere af sangene her fra min kandidatkoncert.